Fik bogen forærende, da vi besøgte Susanne i Allingåbro på Djursland for et års tid siden - og har nu endelig fået taget mig sammen til at læse den på 2 dage. Den er fra 2008 og skrevet i et meget dagligdags sprog af journalisten Henriette Bendix; og masser af steder skinner Susannes direkte talemåder tydeligt igennem - en kvalitet, der gør bogen så abosult læseværdig og interessant - også fordi Susanne ikke har det med at skjule meget omkring sine mere private oplevelser.
Vi får et klart indblik i hendes svagheder og godtroende naiviteter i forhold til voldelige og alkoholdpåvirkede mænd, som hun er faldet for - for mange gange. Samtidig forstår hun, at dem der reelt ville hende det bedste skulle hun nok have forstået at holde på - i stedet for at fyre dem til fordel for mere vilde oplevelser.
Susanne omtaler gerne og ofte begyndelsen på karrieren med ”Hvis tårer var guld” - hendes kendingsnummer, som hele Danmark kan synge med på. Men det skinner også klart igennem, at hun kan meget mere - og hun gør det, fordi hun tør det - og flere steder i bogen, må man trække på smilebåndet. Hendes humor spiller en væsentlig rolle i hendes oplevelsesrige liv - både når det går godt, og når hun udsættes (eller udsætter sig) for vold.
Hun virker hudløs ærlig, når hun beskriver, hvor svært hun har ved at komme ud af de værste forhold, selv om hun reelt godt kan se (måske i bagklogskabens ulideligt skarpe lys) at hun aldrig skulle have indledt forhold med den slags mænd, som hun givetvis også kan spotte, som den erfarne kvinde hun er.
Jeg har mødt Susanne mange gange - og kan bekræfte de muntre dage/aftenen på Ølgod på Bakken, hvor vi stod på borde og bænke og skrålede med. Jeg mindes klart hendes 40-års jubilæum, hvor jeg blev hyret af hende som konferencier (det havde jeg aldrig prøvet før). Jeg troede ikke på det, men mødte naturligvis lidt sent op til hendes fest i Showboat - og blev modtaget venligt, men meget bestemt af damen: Du kommer sent - men nu skal du arbejde!!! …
Så helt uden forberedelser fik jeg fat i en mikrofon og steg op i den lille båd, som udgjorde scenen, foran 150 gæster. Og det gik faktisk godt, incl. en musikquiz - og midt i det hele kom jeg i tanker om, at vi da også skulle give fødselaren et stort hurra… Det gik nok ikke helt efter konferencierbogen, men det lykkedes da, og folk klappede (af måske flere grunde)
Som sangskriver stod jeg bag hendes cd ”Danmark 1” sammen med Søren Them i Holsted - og Susanne fik en bragende dansktopsucces med ”Fregatten Jylland” og andre numre fra denne cd. - Mange år senere hyrede jeg hende til nummeret ”Danmarks Isabella” i den populære tv-udsendelserække ”Royalisterne” (afsnit 8). Det blev også en stor oplevelse (tror jeg da) - også for ”pigen med guldstemmen”, som jeg døbte hende!
De sidste ting er en slags supplementer til bogen, men bekræfter mig i, at her har vi en meget personlig bog, der ofte ikke lægger fingrene i mellem - og jeg kan ikke lade være at tænke på: Den burde kunne omsættes til et filmmanuskript om den generte pige, der måtte gå alverdens kvaler igennem for her til sidst at være en kendt og feteret kunstner i sit fag, som de fleste sætter stor pris på. Beretningerne er et levende bevis på, at bogen (desværre) stadig er aktuel, måske netop pga beskrivelserne om vold mod kvinder.
