I 2014 havde kun 12,3 % af husstandene og virksomhederne i Norddjurs Kommune adgang til fibernet. Nu – 12 år senere – er dækningen steget til 95,9 %. Denne udvikling placerer Norddjurs blandt de mest markante forbedringskommuner, når det gælder digital infrastruktur.
Udviklingen fremgår af Digitaliseringsstyrelsens portal Tjekditnet.dk og viser, at kommunen har oplevet en stigning på 679,4 % i fibernetdækning siden 2014. Det er en af landets største procentvise forbedringer og et resultat af en målrettet indsats for at sikre moderne internet til både borgere og erhvervsliv.
Med næsten fuld dækning er Norddjurs nu klar til at understøtte digitale løsninger, fjernarbejde, undervisning, telemedicin og andre digitale services, der stiller høje krav til stabil og hurtig internetforbindelse. Kommunen arbejder fortsat for at sikre, at de sidste 4 % også får adgang til fibernet, så alle kan tage del i de digitale muligheder.
For mere information om udrulning af bredbånd kan du læse mere i artiklen på bredbånd.dk eller på www.djursonline.dk. Du kan også kontakte bredbåndskoordinator Henrik Friis på friis@norddjurs.dk.