Tag med på skinnecykel ud i det blå

Profilbillede
dato

I Allingåbro har du muligheden for at tage på en helt unik tur på skinnecykel ud i det blå. Man kan også starte i Romalt. Det er Museum Østjylland og Djursland der i samarbejde har arrangeret dette spændende arrangement.

Tirsdag d. 17. august kan du tage på en spændende tur på skinnecykel ud i det blå direkte fra Allingåbro, som er et af stederne hvor turen starter. Det bliver på nogle flotte røde skinnecykler på Allingåbro Station at man kan kommer ud på denne tur.

Torben Jensen, som er formand for Djursland for fuld damp fortæller: “Vi kører gennem den smukke natur og fornemmer, hvordan det var at køre med tog på samme strækning fra 1876 til 1921 gennem de grønne enge og med udsigt til fjorden.”

På turen bliver der stoppet hos Randers Fjord Feriecenter, hvor Jesper Nørskov Pedersen og Torben Jensen, vil fortælle en masse spændende om linjeføringen, samt dens store betydning for området gennem historien.

Banen har nemlig haft en kæmpe betydning for Allingåbro historie, så der er utroligt mange spændende historier at fortælle om banen, og hvad den har gjort for byen.

Derudover er det selvfølgelig også bare en god mulighed for at komme ud og bruge kroppen, samt at nyde det danske vejr.

Kilde: Redaktionen