Sygeplejefaglig forløbskoordinator til Træningscenter Auning, døgnrehabilitering

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du sygeplejerske med blik for høj faglighed og velfungerende drift? 
Ønsker du at bringe din faglighed i spil, gå i forrest og være med til at sætte retning?  
Trives du med tværfaglighed og er det naturligt for dig at indgå i et arbejdsfællesskab med fokus på neurorehabilitering? 

Så har vi et spændende job til dig! 

Vi tror på, at alle mennesker er noget særligt. Derfor arbejder vi i Norddjurs aktivt med at støtte vores borgere i at skabe rammerne for det liv, de ønsker. Med afsæt i deres livshistorie og drømme for fremtiden. Og ved at inddrage familie og netværk aktivt. 

Det kræver dygtige, faguddannede medarbejdere. Medarbejdere som dig. Som har lyst til at være en del af en nysgerrig og udviklende kultur. Og som har lyst til at gøre en forskel for vores borgere. Med kyndige hænder og et varmt hjerte. 

Om jobbet 

Vi søger en sygeplejefaglig forløbskoordinator til døgnrehabilitering til Træningscenter Auning, døgnrehabilitering.  

Afdelingen varetager rehabilitering, primært til borgere med neurologiske skader.  

Vi er et tværfagligt team bestående af fysioterapeuter, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, hjerneskadekoordinatorer, logopæd og neuropsykolog. Vi sætter stor pris på vores forskelligheder, både faglige og personlige, til gavn for de borgere vi møder og vi har et fagligt højt niveau der stadig udvikles på. 

Vi arbejder i mindre tværfaglige teams omkring borgere efter sundhedslovens §140 og servicelovens §86, primært inden for det neurologiske område. Vores borgere er aldersmæssigt både unge og ældre.  

Vores hverdag er kendetegnet ved et højt fagligt engagement, hvor vi opnår resultater med udgangspunkt i borgernes fysiske, psykiske og sociale mål hen imod den hverdag, de møder efter udskrivelse. En stor del af det daglige arbejde består også af kommunikation og samarbejde med pårørende samt samarbejde med øvrige kommunale aktører, læger og regionale partnere. Vi arbejder ud fra den holdning, at vi er på arbejde for borgerne, og inddrager dem og deres pårørende i alt det, vi kan. 

Stillingen er på 37 timer/uge  og ønskes besat pr. 1. oktober 2023

Om dig 

Vi søger en engageret sygeplejerske, gerne med erfaring inden for neurorehabilitering og/eller med erfaring fra lignende stilling. 

Vi lægger vægt på at du er energisk og vedholdende og har en reflekterende tilgang til opgaverne - også i en travl hverdag. Du kan planlægge, skabe overblik og er en stræk og tydelig kommunikator, som kan få ting til at lykkes gennem andre ved at udstikke klare retningslinjer, Du arbejder på at opnå en god læringskultur, hvor du er rummelig og lydhør og er i stand til at inddrage og informere kolleger, borgere og pårørende. Du trives med driftsopgaver og understøtter dine kollegers faglighed i udførelsen af deres opgaver. 

Vi forventer at du 
  • har godt fat i den daglige drift – også i detaljen 
  • tænker på tværs i forhold til at kunne imødekomme borgernes behov 
  • følger op på handleplaner i forhold til tilsyn mv. 
  • vil indgå i den forsatte udvikling af afdelingen, hvor vi løfter sammen – også på tværs af ansvarsområder 
  • har erfaring med tværfagligt samarbejde og er god til relations arbejde 
  • kan motivere kolleger, borgeren og pårørende 
  • er i besiddelse af gode kommunikative egenskaber både skriftligt og mundtligt 
  • har positiv tilgang til opgaverne og et godt humør 
  • er medskabende på det gode arbejdsmiljø 
Om os 

Træningscenter Auning er en del af Sundhed og Træning, som varetager en bred vifte af sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til kommunens borgere, herunder ambulant træning, døgnrehabilitering, aktivitetscentre, sen-hjerneskadeindsatsen, forebyggende hjemmebesøg samt kommunens rehabiliteringsindsats. 

Vi er mere end en arbejdsplads. Hos os er der en særlig holdånd. Her er du ikke bare en funktion. Du betyder noget særligt. For dine kolleger og for borgerne. Og det kan mærkes. Når du bliver mødt med et smil. Og et ”go’ morn”. Vi synes det er vigtigt med en arbejdsplads, hvor der er plads til både sjov og alvor.  

Lyder det som noget for dig?  
Selv om vi har gjort os umage med dette jobopslag, kan det være svært at beskrive vores sted med ord. Derfor er du meget velkommen til at kontakte leder Charlotte Klitnæs på tlf. 51 15 35 79, til en snak om stedet og stillingen. 

Vi glæder os til at møde dig. 

Ansøgningsfrist er den 21. august 2023 

Forventet samtale d. 25. august 2023 

 

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Norddjurs Kommune, Elme Alle, 6, 8963 Auning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://norddjurs.career.emply.com/ad/sygeplejefaglig-forlobskoordinator-til-traeningscenter-auning-dognrehabilitering/dw8bv0/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875417

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet