BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Norddjurs Kommune søger snarest muligt en ny medarbejder til boligadministration under Ejendomscenteret.
Vi søger en kollega med erfaring indenfor boligadministration, som er ambitiøs, dygtig og en god kollega og som kan se sig selv i et job med bred faglighed. Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads med højt til loftet, stor fleksibilitet, en sund balance i arbejdsliv og privatliv, samt en rigtig god samarbejdskultur. Vi gør hinanden gode, og det er vi stolte af.
Som ejendomsadministrator kommer du til indgå i Ejendomscenteret, der til daglig varetager en bred vifte af opgaver indenfor bygningsvedligeholdelse, byggeteknisk rådgivning, boligadministration og generel udvikling indenfor ejendomsforvaltningsområdet. Du vil således blive en del af en afdeling på 14 medarbejdere, som arbejder i underliggende teams indenfor, tekniske installationer, bygningskonstruktioner, grundsalg og ejendomsforvaltning samt boligadministration. I afdelingen vil du blive en del af det sidstnævnte team bestående af i alt 4 medarbejdere, som varetager vores 24 almene boligafdelinger og alle administrative opgaver i forbindelse med øvrige former for brugsretsaftaler og erhvervsudlejning mv.
I Ejendomscenteret arbejder vi altid på at udvikle og forbedre eksisterende arbejdsgange, og du vil med din faglighed også skulle bidrage til denne udvikling i samspil med dine kollegaer og din nærmeste leder.
De primære arbejdsopgaver er:- Bistå ledelsen med udvikling af ejendomsforvaltningsområdet
- Indgåelse af lejekontrakter
- Udarbejdelse af flytteopgørelser
- Udarbejdelse af forbrugsregnskaber
- Budget- og regnskabsudarbejdelse
- Betaling af regninger
- Afstemninger
- Årsafslutning
- Forberedelse, afholdelse og opfølgning af afdelingsmøder
- Kontakt med lejere primært telefonisk og mail
- Sagshåndtering indenfor lovgivningen på det almene boligområde
- Diverse ad hoc opgaver
- Er interesseret i og har erfaring med ovenstående opgaver
- Har erfaring med boligadministration på det almene område
- Er talstærk og har regnskabsforståelse
- Har gode it-kompetencer
- Er nysgerrig, engageret, initiativrig og analytisk
- Er systematisk, målrettet og har overblik
- Må gerne have kendskab til love, regler og rammer inden for det almene boligområde
- Værdsætter og efterlever kommunens grundværdier: Tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab.
- En varieret arbejdsdag med fleksibel arbejdstid
- Dygtige og engagerede kollegaer
- En grundig introduktion til opgaverne, og
- Et spændende fagområde med gode udviklingsmuligheder
Stillingen er på fuld tid og ønskes besat hurtigst muligt. Dit arbejdssted vil være Kirkestien 1, 8961 Allingåbro.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist den 26. juni 2024Spørgsmål til stillingen kan rettes til teamleder Omar Karsbek på telefon: 51 18 06 93 eller medarbejder i boligadministrationen Linnea Madsen på telefon: 61 12 83 87
Norddjurs Kommune har ca. 38.000 indbyggere, og er et fantastisk naturområde med strand og vand, og skove, heder og marker. Norddjurs Kommune er dog andet og mere end sin pragtfulde natur. Der bygges nyt og investeres, blandt andet på Grenaa Havn, som allerede nu med til at sparke gang i vækst og beskæftigelse i Norddjurs. Kommunen understøtter også væksten på flere fronter, f.eks. gennem omfattende byggeri af moderne ældreboliger, ved at skabe gode rammer for ungdomsuddannelser, byudvikling, tiltrækning af tilflyttere og meget andet. Gennem åbenhed, dialog og ligeværdighed ønsker kommunen, at fremme en kultur, hvor den sunde fornuft er synlig i hverdagen, og hvor der er plads til prøvehandlinger.
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:
Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Norddjurs Kommune, Kirkestien 1, 8961 Allingåbro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6066879