BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Pædagoger til Grankoglen i Allingåbro – Vil du specialisere dig inden for Prader Willi-Syndrom?
Ønsker du at være en del af en højtspecialiseret praksis med fokus på at skabe udvikling og et godt arbejdsmiljø?
På Grankoglen har vi tilgang af borgere. Derfor søger vi uddannede pædagoger med erfaring inden for det specialiserede område
Grankoglen er et af landets få højt specialiserede tilbud til voksne mennesker med Prader Willi-Syndrom. Vi er en del af Specialområde Udviklingshandicap (SUA), og vores mission er at skabe indsatser, som kan være trædesten i borgerens liv mod øget selvstændighed.
Vi tilbyder et spændende job med rig mulighed for faglig udvikling og fokus på gode arbejdsvilkår, som:
- Introduktionsperiode med bl.a. undervisning og introvagter efter behov
- Blandede vagter med weekendvagt hver 4. weekend
- Mulighed for at udvikle kompetencer og ansvarsområder
- Specialdesignet uddannelsesforløb – SUAs fagpilot, som klæder dig på til arbejdet i en højtspecialiseret praksis
- Teammøder hver 14. dag, månedlig supervision, årlige temadage/-uger
En aktiv hverdag med beboeren i centrum
Som pædagog på Grankoglen bliver du en del af en helhedsorienteret praksis. Her forener vi specialiserede pædagogiske, sundheds- og sikkerhedsmæssige perspektiver med beboernes ønsker og behov som omdrejningspunkt.
I hverdagen støtter vi beboerne i deres gøremål, og vi deltager aktivt i deres beskæftigelse. Vi planlægger, dokumenterer og evaluerer indsatserne med udgangspunkt i den enkelte beboers udvikling og vores metodiske og teoretiske fundament.
Vi lægger særlig vægt på, at du kan arbejde systematisk og konfliktforebyggende, og at du har kompetencer inden for samarbejde, kommunikation og dokumentation.
På Grankoglen arbejder vi anerkendende og ressourcefokuseret med udgangspunkt i KRAP og en neuroaffektiv udviklingspsykologisk forståelsesramme.
På Grankoglen prioriterer vi:
- At skabe meningsfulde sammenhænge med tydelige, systematiske rammer for beboerne – selvfølgelig med den enkeltes ønsker og behov i fokus
- At kommunikere og dokumentere i et refleksivt og etisk sprog
- Et tæt, inddragende og anerkendende pårørendesamarbejde
- En læringskultur med fokus på psykologisk tryghed samt fortsat specialisering og udvikling af praksis
- Et vedvarende fokus på det gode arbejdsmiljø med plads til individuelle ønsker, fællesskab og omsorg for hinanden
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer/ugen, men har du et ønske om et andet timetal, hører vi også meget gernefra dig. Vagterne vil være både dag- og aftenvagter samt weekendvagter hver 4. weekend.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og
organisationen. Stillingen er omfattet af reglerne for ny løn.
Du har kørekort og adgang til bil. Vi er en røgfri arbejdsplads.
Vi indhenter altid straffeattest og referencer inden tilbud om ansættelse.
Opstart den 1. november med mulighed for tidligere start
Ansøgningsfristen er den 13.09.23
Vi forventer at afholde samtaler den 20.09.23
Yderligere oplysninger:
Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte tilbudsleder Lizette Hoffensitz Nielsen på 51707035 eller afdelingsleder Pia Nickels Ludvigsen på 30555803.
Læs mere om Grankoglen og Specialområde Udviklingshandicap på
www.sua.rm.dk/om-os/Grankoglen
Du kan læse mere om Prader-Willi Syndrom på: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/sjaeldne-sygdomme/sjaeldne-sygdomme/prader-willis-syndrom/
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Granbakkevej 22, 8961 Allingåbro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/paedagoger-til-grankoglen-i-allingabro-specialomrade-udviklingshandicap/rcfp3k/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5897062