Ransagning nær Allingåbro fører til anholdelse og grundlovsforhør

dato

En 26-årig mand fremstilles i dag kl. 11.00 i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi sigter manden for besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder samt besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.

Den 26-årige blev anholdt efter en ransagning onsdag formiddag af hans bopæl i nærheden af Allingåbro. Under ransagningen fandt politiet to funktionsdygtige skydevåben samt forskellige former for stoffer og remedier, der tydede på narkosalg.

Anklagemyndigheden har anmodet om lukkede døre ved grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi ønsker på nuværende tidspunkt ikke at oplyse yderligere om sagen.

Kilde: Østjyllands Politi