Planlægger til Team Plan

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Norddjurs Kommune søger en planlægger til Team Plan

Norddjurs Kommune søger pr. 1. marts 2024 eller hurtigst muligt en planlægger til Team Plan.

Brænder du for fysisk planlægning, vil du være med til at omsætte kommunens visioner til fysisk planlægning, og er du måske vores nye planlægger i Team Plan i Norddjurs Kommune? Så kan vi tilbyde dig et job i et godt, alsidigt og tværfagligt miljø, hvor vi værdsætter det gode samarbejde, humor og fællesskab. Vi er klar til at byde dig velkommen i dette fagligt spændende arbejdsfelt. 
 

Hvem er vi?

Team Plan består med dig af 5 medarbejdere (hvoraf 1 lige nu er på barsel), og er en del af afdelingen Byg og Miljø. Teamets opgaver spænder vidt over fysisk planlægning som for eksempel er strategisk planlægning, kommuneplanlægning, helhedsplaner, lokalplaner, by- og områdefornyelser. Afdelingens opgaver omfatter desuden byggesagsbehandling, sagsbehandling indenfor natur- og miljøområdet, samt landbrugs- og virksomhedsområdet.

Vores hverdag er ofte præget af et højt tempo, hvor der skal træffes hurtige beslutninger. Vi arbejder både individuelt og projektorienteret med emner, der har stort politisk fokus og er dagligt i tæt dialog med udviklere, rådgivere, borgere og andre myndigheder blandt andet. I Team Plan prioriterer vi den faglige sparring og vidensdeling højt og det gode humør er kendetegnende for vores team.
 

Dine primære arbejdsopgaver vil blive
  • Udarbejdelse af lokalplaner og kommuneplantillæg, herunder dialog og samspil med forskellige aktører
  • Sagsfremstilling til udvalg og Kommunalbestyrelse
  • Deltagelse i tværgående samarbejder om planlovsrelaterede opgaver
  • Udarbejdelse af vurderinger af konkrete projekter i forhold til gældende planlægning
  • Anden sagsbehandling i relation til Planloven og anden relevant lovgivning - som eksempel § 42 påtegninger, vurdering af ejendomsavanceerklæringer, vurderinger af alkoholbevillinger og tilladelser efter Campingreglementet
     
Vi lægger vægt på, at du har
  • Relevant uddannelse som fx ingeniør, arkitekt, landinspektør eller lignende
  • Erfaring fra kommunal ansættelse med lokalplanlægning og anden administration i henhold til Planloven 
  • Erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
  • Erfaring med brug af IT-systemer som fx InDesign og QGIS og indberetning til Plandata.
     
Dine personlige kvalifikationer
  • Gode samarbejdsevner
  • Arbejder selvstændigt og er god til at planlægge og administrere din arbejdstid – med øje på helheden, holdet og at nå i mål til tiden
  • Serviceminded og med gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • Kan håndtere flere sideløbende opgaver.
     
Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med ansættelse pr. 1. marts 2024 eller snarest muligt. Løn efter gældende overenskomst. Du vil få mulighed for selv at planlægge din arbejdsdag og holde dig opdateret ved kurser og anden efteruddannelse. Vi er en rummelig arbejdsplads med flekstid og mulighed for at arbejde hjemme. Arbejdsstedet er Kirkestien 1, 8961 Allingåbro, som ligger cirka 15 minutters kørsel fra E45.
 

Vil du vide mere

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder for Plan og Byg Kisa Lindgaard på telefon 89 59 40 48 / 29 16 51 10. 

Ansøgningsfrist er mandag den 8. januar 2024. 

Samtaler forventes gennemført i løbet af uge 3.

 

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Norddjurs Kommune, Kirkestien 1, 8961 Allingåbro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958959

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet