Pædagog til 0. klasse og Indskoling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at skabe læringsmiljøer hvor børn ses, lærer, trives, deltager - og tør livet?

Auning Skole søger en børnehaveklasseleder, der har et godt kendskab til børnegruppen og har erfaring med arbejdet omkring 0. årgang. Du vil blive hovedansvarlig for den ene 0. klasse på skolen, og være i et tæt samarbejde med det øvrige personale omkring eleverne og undervisningen på tværs af klasserne på årgangen.

Vi leder efter en børnehaveklasseleder, der behersker inkluderende klasserumsledelse, og som har engagement, samarbejdsevne, ansvarsbevidsthed, positivt livssyn samt masser af godt humør. Rollen som børnehaveklasseleder kræver evner til et meget tæt forældresamarbejde, hvorfor gode kommunikative færdigheder er påkrævet.

Auning Skole er en ambitiøs folkeskole, hvor vi arbejder på et datainformeret grundlag. Vi arbejder med co-teaching og professionelle læringsfællesskaber, læring og trivsel og herunder inklusion i gode fællesskaber. Vores pædagoger arbejder målrettet med ICDP-værktøjer og læringsplaner. 

Auning Skoles engagerede og udviklingsorienterede medarbejdere arbejder tæt sammen i løsningen af kerneopgaven, blandt andet med årgangsteams som det centrale samarbejdsforum. I indskolingen har vi særligt fokus på samarbejde og pædagogisk udvikling, hvor der er plads til den enkeltes gode ideer og pædagogisk refleksion.

Vores kommende medarbejder på 0. årgang forventes at:
  • Være engageret, brænde for at skabe en god skolestart samt være en god kollega og teamspiller.
  • Have et højt fagligt niveau og at bredere børnefællesskaber er en naturlig del af dit daglige arbejde.
  • Have et positivt menneskesyn og være anerkendende i mødet med børn og voksne samt have tydelige forventninger til ønsket adfærd.
  • Være proaktiv og fleksibel i opgaveløsningen, så vi løbende kan tilpasse dagligdagen til gavn for børnene.
  • Prioriterer et positivt og professionelt arbejdsmiljø.
  • Have erfaring med eller viden om den tidlige læseindlæring.
  • Være udviklingsorienteret og parat til at arbejde med at skabe den bedste overgang fra børnehave til skole samt overgang fra 0. klasse til 1. klasse. 

Auning Skole har 688 elever fra 0. klasse til 9. klasse desuden 3 modtagelsesklasser, 6 specialklasser samt en SFO og special-SFO, hvor vi har omkring 130 børn tilmeldt. Vi har en positiv og aktiv forældrekreds.

Der er tale om en fast stilling i skolens 0.klasse og indskoling med en ansættelsesgrad 30 timer.

Tiltrædelse: 1. august 2023

Sidste ansøgningsfrist: 5. juni 2023

Der afvikles ansættelsessamtaler d. 8. juni 2023 fra klokken 14.00.

Der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelse.

Evt. spørgsmål vedr. stillingen rettes til afdelingsleder for SFO og specialklasser Martin Falk tlf. 21 30 15 36

 

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Norddjurs Kommune, Sdr Fælledvej 2, 8963 Auning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://norddjurs.career.emply.com/ad/paedagog-til-0-klasse-og-indskoling/bwt52r/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838083

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet