Økonomimedarbejder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Selvkørende økonomimedarbejder der søger godt samarbejde og fleksibelt arbejdsliv

Du smiler, skuldrene sænker sig, tilfredsheden breder sig i din krop..
Og hvorfor så det? Det er fordi, du har undret dig, analyseret, fundet fejlen, rettet til og sidder nu med et perfekt afstemt regneark. Ahhh.

Hvis det passer på dig, er du lige den type, vi leder efter.

Vej og ejendom i Norddjurs Kommune søger nemlig pr. 1. september 2024 en dedikeret og erfaren økonomimedarbejder til at indgå i et lille, uundværligt team, der hver dag sikrer, at vi er på rette økonomiske kurs og - ikke en grad ved siden af.

Vi søger en, der evner, at indgå som nøgleperson i Vej og ejendom og som kan analysere, styre og formidle økonomi til resten af afdelingen, der består af en lang række fagligheder.

Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads med højt til loftet, stor fleksibilitet, en sund balance i arbejdsliv og privatliv samt en rigtig god samarbejdskultur. Vi gør hinanden gode, og det er vi stolte af. 

”Man bliver i godt humør af at være her og samarbejde med gode folk. Vi har været heldige at opbygge en rigtig tryg kultur, og det er jo tydeligt, at folk også bliver her år efter år, fordi de trives her.”

Sådan beskriver en af dine nye kolleger hverdagen i Vej og ejendom. Og der er noget om snakken. Det seneste halvandet år har vi kun sagt farvel til få kolleger. Vi har derimod sagt goddag til ni nye. Du bliver den tiende, og der er flere på vej, da afdelingen udvikler sig hastigt, fordi vi leverer gode resultater. På samme måde vil du få gode udviklingsmuligheder.

Din profil
Du er fagligt skarp, har solid økonomisk erfaring og indsigt. 

Vi forventer, at:
  • Du har en relevant økonomisk uddannelse.
  • Du har kendskab til kommunal regnskabsstyring i praksis.
  • Du er proaktiv, kan tage ansvar og arbejde selvstændigt.
  • Du er grundig, systematisk og trives i tilbagevendende opgaver.
  • Du er analytisk, evner at undre dig og kan stille de rette spørgsmål.
  • Du kan formidle din faglighed både mundtligt og skriftligt.
  • Du finder arbejdsglæde i at hjælpe og ”oversætte” økonomi til ikke-økonomer.
  • Du støtter op om en god samarbejdskultur og har et positivt væsen.
Dine kommende opgaver:
  • Bogholderi, regnskab og økonomi 
  • Bogføring af bilag 
  • Afstemning af konti 
  • Kreditorstyring
  • Budgettering og budgetopfølgning 
  • Projektøkonomi
  • Afregning af ekstern finansiering - puljer og tilskud (EU, National, Regional og fonde)

Om chefområdet Vej og ejendom
I Vej og Ejendom er vi omkring 120 medarbejdere, der spænder over alt fra vejingeniører, bygningskonstruktører, landinspektører og jurister til søfolk, gartnere, køkkenpersonale og vejarbejdere.  Vi arbejder aktivt ud fra Norddjurs Kommunes fire værdier som er tillid, ordentlighed, fællesskab og udvikling.

Timeantal og tjenestested
Stillingen er normeret til fuldtid. Vi har flekstid og i Vej og ejendom er det som udgangspunkt muligt at arbejde hjemme halvdelen af ens arbejdstid. Du kommer til at have tjenestested i Norddjurs Kommunes administrationsbygning i Allingåbro, hvor du skal sidde sammen med resten af dit nye team. Kontoret er lokaliseret i pendlerafstand til store dele af Østjylland. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist inden den 1. juni 2024 

Vi har samtaler den 13. juni 2024

Jeg hedder Mads Holm-Petersen og vil være din kommende leder. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig på mhp@norddjurs.dk eller telefon: 20 75 15 20

 
Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Norddjurs Kommune, Kirkestien 1, 8961 Allingåbro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6030399

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet