Økonomi-medarbejder til Forebyggelse og Tidlig Indsats - Bliv en del af et velfungerende team og skab meningsfulde resultater

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Forebyggelse og Tidlig Indsats, Familiehuset og Sundhedsplejen søger en økonomi- medarbejder d. 1. oktober. 2024, eller snarest derefter.                  

Da en af vores administrative medarbejdere har valgt nye udfordringer, søger Forebyggelse og Tidlig indsats, Familiehuset og Sundhedsplejen en administrativ økonomi medarbejder til en 30 timers stilling. 

Arbejdsopgaverne

Du bliver en del af et velfungerende tema, hvor du sammen med to andre administrative medarbejdere løser en del opgaver i fællesskab og dækker ind for hinanden. Du vil dog overvejende varetage opgaver relateret til budget og økonomi, dette i et meget tæt samarbejde med ledelsen. Opgaver der løses i fællesskab er: 

  • Telefonbetjening af brugere, samarbejdspartnere og personale
  • Diverse ad hoc administrative opgaver
Vi forventer af dig, at du
  • Er uddannet indenfor kontorfaget, gerne med erfaring fra ansættelse i det offentlige og måske uddannet kommunom
  • Har erfaring med at håndtere en bred vifte af opgaver, mange indenfor økonomi og budget. Det vil således være en fordel, men ikke et krav, at have grundlæggende erfaring med kommunal økonomistyring særligt udarbejdelse af budgetopfølgning på institutionsniveau
  • Er erfaren Office-bruger og bruger af KMD Opus, herunder Mit forventede regnskab, Excel, Emply, Nexus, Acadre mm.
  • Kan arbejde systematisk og struktureret, da jobbet kræver høj grad af selvledelse
  • Har sans for detaljen og respekt for deadlines
  • Kan kommunikere skriftligt og mundtligt om det til tider økonomisk svære
  • Er en holdspiller og ser fordelen i at alle kan hjælpe hinanden
  • Er engageret, imødekommende og udadvendt og har en udpræget positiv tilgang i mødet med mennesker omkring dig 
Vi tilbyder
  • En spændende arbejdsplads i stadig udvikling med meningsfulde opgaver
  • Introprogram og oplæring den første måned
  • Mulighed for at få indflydelse og bringe din faglighed i spil
  • Engagerede og dygtige kollegaer
  • Mulighed for en hjemmearbejdsdag pr. uge
Lidt om os

Forebyggelse og Tidlig Indsats, Familiehuset og Sundhedsplejen består af 4 fysiske afdelinger, beliggende i Grenå og Allingåbro, dit arbejdssted bliver som udgangspunkt begge steder, men din base er Allingåbro. Der er en proces i gang med et ønske om, at alle medarbejdere samles i Grenaa – din arbejdsplads vil på sigt derfor blive Grenaa.

Forebyggelse og Tidlig indsats, Familiehuset og Sundhedsplejen er en serviceminded og dynamisk aftaleenhed under Børn- og Familieområdet med en uformel omgangstone, åbenhed og fleksibilitet.
Aftaleenheden har et ledelsesteam på 4 - en leder, samt tre afdelingsledere. Personalegruppen er bredt tværfagligt sammensat og består af ca. 65 medarbejdere, der arbejder målrettet på at skabe de bedste udviklings- og opvækstbetingelser for børn. Desuden er der et stort antal eksternt ansatte.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og HK.

Yderligereoplysninger

Ønsker du at vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte leder Marianne Bækager på tlf. 31 41 01 02

Ansøgningsfrist den 15. august 2024                                  

Der holdes ansættelsessamtaler d 26. august 2024

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Norddjurs Kommune, Markedsplads 6, 8961 Allingåbro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084301

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet