BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Grankoglen søger vi en fast vågen nattevagt til vores nattevagtsteam. Her er den vigtigste opgave at skabe rammer for en tryg og rolig nat for vores ca. 20 borgere – og samtidigt stå klar med støtte, hvis der opstår behov for det.
Grankoglen er et af landets få højt specialiserede tilbud til voksne mennesker med Prader Willi-Syndrom. Vi er en del af Specialområde Udviklingshandicap (SUA), og vores mission er at skabe indsatser, som kan være trædesten i borgerens liv mod øget selvstændighed.
Nattevagt på Grankoglen:
Som nattevagt på Grankoglen bliver du en del af Grankoglens social- og sundhedsfaglige praksis. De fleste borgere sover hele natten, men der er borgere, der skal tilses, og der kan være borgere, der har brug for støtte af forskellig art i løbet af natten. Samtidigt kommer du til at varetage forskellige praktiske opgaver i nattens løb.
Du vil være på arbejde med én nattevagtskollega. Sammen dækker I alle tre afdelinger på Grankoglen, hvor I både sammen og hver for sig sikrer en helhedsorienteret praksis.
Vi planlægger, dokumenterer og evaluerer indsatserne med udgangspunkt i den enkelte beboers udvikling og vores metodiske og teoretiske fundament. Vi arbejder anerkendende og ressourcefokuseret med udgangspunkt i KRAP og en neuroaffektiv udviklingspsykologisk forståelsesramme.
Vi lægger særlig vægt på, at du har erfaring med målgruppen og det at arbejde om natten. At du kan arbejde systematisk og konfliktforebyggende. Det er en fordel, hvis du kan begå dig i dokumentationssystemet "Sensum".
På Grankoglen prioriterer vi:- At skabe meningsfulde sammenhænge med tydelige, systematiske rammer for beboerne – selvfølgelig med den enkeltes ønsker og behov i fokus
- At kommunikere og dokumentere i et refleksivt og etisk sprog
- Et tæt, inddragende og anerkendende pårørendesamarbejde
- En læringskultur med fokus på psykologisk tryghed samt fortsat specialisering og udvikling af praksis
- Et vedvarende fokus på det gode arbejdsmiljø med plads til individuelle ønsker, fællesskab og omsorg for hinanden
Der er fire faste medarbejdere, som deler nattevagterne imellem sig. For tiden arbejdes der i 7-7-rul.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og
organisationen. Stillingen er omfattet af reglerne for ny løn.
Du har kørekort og adgang til bil. Vi er en røgfri arbejdsplads.
Vi indhenter altid straffeattest og referencer inden tilbud om ansættelse.
Ansøgning og rekrutteringsproces
Send os din ansøgning og fortæl, hvorfor du ønsker at blive en del af det faste hold på Grankoglen. Vi regner med opstart den 01.06.24 men gerne tidligere, hvis du kan det
Ansøgningsfristen er den 01.04.24
Vi forventer at afholde samtaler den 05.04.24
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte tilbudsleder Lizette Hoffensitz Nielsen på 51707035 eller afdelingsleder Josefine Kleofas Adolph på 29241251.
Men du kan også læse mere om Grankoglen og Specialområde Udviklingshandicap på
www.sua.rm.dk/om-os/Grankoglen
Du kan læse mere om Prader-Willi Syndrom på: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/sjaeldne-sygdomme/sjaeldne-sygdomme/prader-willis-syndrom/
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Granbakkevej 22, 8961 Allingåbro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6017274