BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en ny gerne erfaren kollega med lyst til at bidrage til arbejdsfællesskabet og den faglige høje kvalitet på virksomhedsområdet i Norddjurs Kommune.
Om jobbet
Dit primære arbejdsfelt bliver myndighedsopgaver indenfor virksomhedsmiljø. Det vil sige:
- Miljøtilsyn på vores virksomheder
- Miljøgodkendelser og miljøtilladelser til etablering og udvidelser af industriproduktion, anlæg og byggeri, klagesager m.m.
- Har du skarpe kompetencer inden for VVM-screening, VVM-tilladelser m.v. vil det bestemt være interessant
- Er du interesseret i støj- og støjmålinger, ekstern støj, vil det blive vægtet højt
- Ved interesse kan opgaver indenfor jordforurening og jordhåndtering komme på tale
Du kommer til at indgå i et fagteam på 7 kollegaer, der arbejder bredt indenfor miljølovgivningen. Derfor er det også vigtigt, at du er klar på at hjælpe med alle vores andre typer af opgaver som for eksempel sager om midlertidige aktiviteter, miljøuheld, administrative opgaver og hvad vi i øvrigt varetager omkring kommunens virksomheder.
Vi tilbyder et bredt arbejdsfelt, indflydelse og erfarne kollegaer. Du har engagement og lysten til at gøre en forskel og være med til at sikre, at kommunens virksomheder også fremover tilbydes konstruktiv dialog og samarbejde.
Du vil få gode muligheder for selv at planlægge din arbejdsdag og holde dig opdateret ved kurser og anden efteruddannelse. Vi er en rummelig arbejdsplads med flekstid, mulighed for hjemmearbejdsdage og fokus på trivsel.
Din profil
Vi har en serviceminded tilgang til opgaverne, er fremtidsbevidste og har et særligt blik for virksomhedernes behov. Det forventes, at du trives med at være en del af et team med fælles mål og retning og gerne har faglig viden eller myndighedserfaring inden for miljøsagsbehandling.
Dine kompetencer er blandt andet:
- Relevant uddannelse og/eller erfaring med miljøsagsbehandling
- Overblik i pressede situationer og en god holdspiller
- Kan koordinere og kommunikere klart og selvstændigt
- Har et godt ’drive’ og kan afslutte opgaverne til tiden
- Har let ved at opbygge gode relationer både med interne og eksterne samarbejdspartnere
Vi lægger vægt på, at du er åben, nysgerrig og løsningsorienteret samt at du kan samarbejde og dele din viden med andre kollegaer.
Hvem er vi
Plan-, Byg- og Miljøafdelingen er organiseret i flere fagteams og kan tilbyde et godt fagligt miljø med gode kollegaer, som sætter pris på fællesskab. Vi tilbyder et inspirerende og afvekslende miljø, med gode muligheder for at anvende og udvikle dine kompetencer. Vi arbejder med styrket borgerkontakt og har naturligt fokus på at finde de bedste løsninger i tæt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdspladsen er beliggende i Allingåbro (8961) kun 15 min. fra motorvejsafkørslen.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den relevante faglige organisation. Lønnen forhandles i henhold til Ny løn. Arbejdstiden er 37 timer/uge.
Ansøgningsfrist 12. maj 2024
Ansættelsessamtaler forventes afviklet 21. og 22. maj 2024 med henblik på opstart pr. 1. juli 2024.
Hvis du vil vide mere
Spørgsmål kan rettes til miljøsagsbehandler Mick Rasmussen, telefon 21 35 34 87 eller Plan, Byg og Miljøchef Henrik Scharling Bernberg, telefon 40 13 45 40.
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:
Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Norddjurs Kommune, Kirkestien 1, 8961 Allingåbro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6032415