BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at gøre en forskel for nogle af samfundets svageste borgere? Brænder du for at arbejde med ledelse på socialområdet og samtidigt udvikle din egen ledelse? Så har vi en enestående mulighed til dig.
Vi søger en ny ledelseskonsulent til Specialområde Udviklingshandicap (SUA).
Som ledelseskonsulent i SUA tilbyder vi en øvebane til dig, der gerne vil ledelse. Her får du mulighed for at få indtryk af ledelsesfaget og samtidigt afprøve de teoretiske værktøjer, du har fået med dig fra fx ledelsesuddannelser eller lign.
Som ledelseskonsulent bliver det dit job at understøtte en leder eller en ledergruppe ved at løse konkrete ledelsesopgaver rundt på vores fem tilbud, som ligger spredt i Region Midtjylland.
Din første opgave bliver på Grankoglen i Allingåbro, hvor du skal indgå som en del af afdelingsledelsen i en periode på ca. 1 år. Derfor vil du i første omgang referere til tilbudsleder Lizette Hoffensitz Nielsen på Grankoglen. Derefter skal du på sigt indgå i ledelsesopgaver på SUAs fem tilbud. Opgaverne aftales med SUAs viceområdechef.
Specialområde Udviklingshandicap (SUA) er Region Midtjyllands samlede tilbud til voksne med udviklingshandicap. I SUA er vi optaget af at levere og udvikle indsatser til voksne mennesker med komplekse problemstillinger, som med udgangspunkt i borgerens ressourcer skaber udvikling til øget selvstændighed.
SUA består af fem tilbud geografisk spredt i Region Midtjylland. Vi er ca. 300 medarbejdere og har plads til 111 borgere.
Vi tilbyder dig et spændende job med udvikling og læring som omdrejningspunkt – og en arbejdsplads med fokus på medindflydelse. I SUA bliver du en del af en organisation, som er funderet i ordentlighed og høj faglighed. Du bliver en del af et lederfællesskab, hvor du altid kan sparre med dine lederkollegaer – og du har mulighed for at trække på en tværgående understøttelse af drift og udvikling fra vores fællessekretariat
Du får bl.a.:
- Et særligt introduktionsprogram og løbende ledersparring, der understøtter din lederudvikling
- Specialdesignet uddannelsesforløb, som klæder dig på til arbejdet i en højtspecialiseret praksis og giver dig indblik i løsningen af kerneopgaven i SUA
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant socialfaglig uddannelse, og at du har et ønske om at arbejde med ledelse. Det er en fordel, hvis du allerede har prøvet ledelse, og/eller du er i gang med en lederafklaring eller –uddannelse.
Du har indgående kendskab til det specialiserede socialområde, og særligt til borgere med Prader Willi-syndrom, som er målgruppen på Grankoglen, hvor du som det første skal være tilknyttet.
Vi leder desuden efter dig, der:
- Er tillidsskabende og fremstår som læringspartner.
- Tør sætte dig selv på/i spil og er bevidst om høj ledelsesfaglig kvalitet.
- Arbejder motiverende og vejledende, og samtidigt er ansvarsbevidst, selvstændig og målrettet.
- Har erfaring fra den pædagogiske praksis bl.a. med fokus på vejledning og formidling.
- Har erfaring med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.
- Har erfaring med anvendelse af Sensum bosted, AMS-system m.m
Løn- og ansættelsesforhold.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst indgået mellem Danske Regioner og den forhandlings berettigede organisation.
Du har kørekort og adgang til bil. Vi er en røgfri arbejdsplads.
Vi indhenter altid straffeattest og referencer inden tilbud om ansættelse.
Opstart den 1. maj 2024 eller hurtigst muligt derefter.
Ansøgningsfristen er den 22. april 2024.
Vi forventer at afholde samtaler den 29. april 2024
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte tilbudsleder Lizette Hoffensitz Nielsen på 51707035 eller viceområdechef Anette Sønderby Jensen på tlf. 23743677, hvis du vil høre mere om jobbet.
Du kan også læse mere om Specialområde Udviklingshandicap på
Du kan læse mere om Prader-Willi Syndrom på: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/sjaeldne-sygdomme/sjaeldne-sygdomme/prader-willis-syndrom/
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Granbakkevej 22, 8961 Allingåbro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6029617