Vi har valgt at udvide vores administrative team. Som administrativ medarbejder i Børneby Nord vil du få en central rolle og have en bred kontaktflade til alle i Børnebyen. Den primære opgave for vores administrative team er at understøtte hver af vores afdelinger og Børnebyens ledelse, så fokus for vores dygtige fagpersonale kan være på børnene.
Børneby Nord er en samling af skoler og dagtilbud i Allingåbro, Vivild og Ørsted. Vi har børn fra 0-12 år i dagpleje, vuggestue, børnehave, skole og SFO. De hjælpes hver dag godt på vej, af ca. 140 dygtige og dedikerede ansatte, der hver dag arbejder for at skabe en meningsfuld og tryg hverdag for børnene i vores lokalsamfund.
Du vil blive del af et dygtigt administrativt team på tre medarbejdere, der arbejder tæt sammen og er dygtige til at understøtte hinanden i det daglige. Du vil ligeledes blive del af et stærkt netværk af administrative medarbejdere på tværs af kommunes dagtilbud og skoler, samt kunne trække på mange kompetente kolleger i kommunens forvaltning.
Du skal forvente en afvekslende hverdag i Børnebyen, hvor mange større og mindre opgaver kan havne på dit bord. Du skal derfor være god til selv at gribe en opgave og følge den til dørs, også mens du forstyrres af et barn, der skal have et plaster eller en medarbejder, der har spørgsmål til deres løn.
Samtidig har du, som administrativ medarbejder en vigtig rolle i at understøtte ledelsen på den enkelte matrikel og på tværs af Børnebyen. Det kræver ofte specialiseret viden og kendskab til kommunale løn og økonomisystemer. Vi ved, at du som administrativ medarbejder har en kompleks og til tider svær opgave, der også kræver ro og fordybelse. Der er derfor god mulighed for at tilrettelægge dit arbejde i fællesskab med resten af det administrative team.
Vi forventer, at du er tilgængelig imellem 8-14, i perioder kan bidrage til løsning af vikardækning imellem 6.30-7.00 (hjemmefra) og har kontortid på den ene af vores matrikler fire dage om ugen fra ca. 10-12.
Vi ønsker at skabe rammerne om et godt og meningsfuldt arbejdsliv. Du vil derfor have en del frihed i løsningen af dine opgaver, ligesom du tilbydes mobil. Stillingen er på 37 t.
Vi forventer af dig, at:- Du selv evner at administrere din tid og opgaver.
- Du selv kan definere og sætte rammerne om dit arbejde.
- Du har flair for arbejdet med digitale systemer, som løn-, personale- og elevadministration.
- Du er ordentlig, struktureret og følger opgaver til dørs.
- Du er en teamplayer.
- Du er positiv og løsningsorienteret.
- Du har kørekort og mulighed for selv at køre imellem vores matrikler, når det er nødvendigt.
- Du har erfaring med betalinger og lønadministration, gerne KMD Opus eller lignende.
- Du har kendskab til skoleverden og kommunal administration.
- Du har nogle års erfaring fra et lignende job.
- Du er ansvarlig og løsningsorienteret.
- Du kan begå dig blandt børn og pædagogiske personale.
- Du skaber en god stemning omkring dig.
Er du interesseret, skal du sende en ansøgning og CV til os.
Ansættelsessamtalerne finder sted sidst på dagen tirsdag den 26. november.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Du kan kontakte distriktsleder Peter Bech på telefon 30 59 67 05 for spørgsmål til stillingen.
Du kan læse mere om Skole- og dagtilbudsområdet på Norddjurs Kommunes hjemmeside – www.norddjurs.dk - under familie, børn og unge.
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:
Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Norddjurs Kommune, Plantagevej, 11, 8961 Allingåbro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6146039