Benjamin tog chancen – i dag driver han to autoværksteder

Foto: CB Auto.
dato

Hos CB Auto er ambitionerne større end blot at reparere biler. Indehaver Benjamin driver i dag to værksteder og arbejder målrettet på at udvikle både kompetencer, teknologi og kundeoplevelser – uden at slippe det lokale engagement.

Da Benjamin i 2018 gik forbi værkstedet hos Cresten, havde han ikke planlagt, at det skulle ændre hans hverdag. Men mødet blev begyndelsen på noget nyt. Cresten gik med tanker om pension, og Benjamin, som længe havde haft en drøm om at skabe og drive noget selv, valgte at tage chancen.

I august 2018 overtog han derfor virksomheden og begyndte at forme CB Auto efter sine egne værdier.

“Jeg har altid haft en stor lyst til at skabe noget selv og bygge noget op. Da muligheden opstod, føltes det helt rigtigt at springe ud i det,” fortæller Benjamin.

Udvidelse og flere kompetencer

Virksomheden har siden udviklet sig. I marts 2023 tog Benjamin næste skridt og købte endnu et værksted i Rønde. I dag har CB Auto 11 medarbejdere fordelt på de to afdelinger.

Ambitionen er at opbygge en stærk kæde, hvor faglighed og gode kundeoplevelser går hånd i hånd.

Foto: CB Auto

For Benjamin er det vigtigt at følge med udviklingen i bilbranchen. Hos CB Auto arbejder man med moderne udstyr, der gør det muligt at servicere alle typer biler på de danske veje – også de nyere teknologier.

“Vi oplever en stor stigning i elbiler, og derfor er det vigtigt for os hele tiden at udvikle os. Flere af vores medarbejdere er allerede i gang med efteruddannelse inden for elbiler,” forklarer Benjamin.

Stærk lokal forankring

Selvom virksomheden vokser, er det lokale fortsat en vigtig del af identiteten. CB Auto er i dag det eneste lokale autoværksted i Allingåbro, og Benjamin håber, at flere vil vælge at støtte de lokale virksomheder.

Samtidig forsøger han selv at give noget tilbage til området, blandt andet ved at støtte det lokale foreningsliv.

Benjamin er oprindeligt fra Viborg, men efter at være flyttet til Allingåbro føler han sig i dag tæt knyttet til lokalsamfundet – og planerne er at blive.

Vil man vide mere om CB Auto og deres arbejde, kan man besøge deres hjemmeside eller følge dem på Facebook.

Kilde: CB Auto
CB Auto

Hovedgaden 132, Allingåbro

86 48 13 ..

åbningstider

Mandag - Torsdag: 07.30 - 16.00
Fredag: 07.30 - 13.30
Lørdag & Søndag: Lukket

Flere artikler