Afdelingsleder til Ejendomscenteret - Udvikling og Effektivitet i Norddjurs Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Norddjurs Kommune søger snarest muligt en afdelingsleder til Ejendomscenteret.

Din rolle i Ejendomscenteret:

Ejendomscenteret er en gruppe af medarbejdere, der har til opgave at varetage en stadigt voksende opgaveportefølje, der tager udgangspunkt i centraliserede elementer af vedligeholdelse på de kommunale ejendomme, og rådgivning indenfor byggeri. Derfor søger vi en afdelingsleder der skal stå i spidsen for udvikling og integrering af nye arbejdsområder, der på forskellige vis tager udgangspunkt i ejendomsforvaltning, samtidig med at der er fokus på sikker drift.

Ejendomscenterets berøringsflade i projektudførelser spænder bredt fra ledelseslaget i vej- og ejendom, og helt til egentlig udførelse af de konkrete opgaver hos driftscenteret, eksterne entreprenører, andre afdelinger, og borgere i en samskabelseskontekst. 

Ejendomscenteret varetager store og små vedligeholdelsesopgaver, og rådgiver ligeledes ifbm. alle former for byggetekniske spørgsmål fra de daglige brugere, og de politiske beslutningstagere. 

Opgaverne ligger indenfor Ejendomscenteret, som er en del af Vej- og ejendom. Du vil stå for den daglige/faglige ledelse i en afdeling som arbejder med vedligeholdelse, rådgivning, udlejning og mange andre facetter indenfor drift og vedligeholdelse, samt ejendomsforvaltning generelt.

Du vil til daglig have arbejdsplads på Kirkestien 1, 8961 Allingåbro, men vil jævnligt skulle deltage i møder i hele kommunen.

Du vil således blive leder for en afdeling, som arbejder i underliggende teams indenfor tekniske installationer, bygningskonstruktioner, grundsalg og ejendomsforvaltning samt boligadministration. I afdelingen vil du således skulle koordinere og lede flere forskellige teams med meget varierende fagligheder/specialområder, og facilitere en kontinuerlig udvikling af synergierne medarbejderne imellem, og på ejendomsforvaltningsområdet generelt. 

Eksempler på nuværende opgaver i ejendomscenteret:
  • Brandforbedringer på de kommunale ejendomme.
  • Etablering af energiovervågningssystem på de kommunale ejendomme.
  • Integrering af boligadministrationen for de almene ejendomme i Ejendomscenteret.
  • Omkobling af de kommunale CTS-systemer til IQ-vision, med henblik på mulig central monitorering.
  • Opbygning af principper for styret ejendomsservice på de kommunale i samarbejde med driftscenteret. 
  • Etablering og udvikling af økonomimodul og arbejdsgange i Ejendomscenterets FM-system.
  • Udarbejdelse af principper for bedre ejendomsanvendelse, og eksekvering af disse på særligt de kommunale administrationsbygninger.
Vi søger en lederprofil der:
  • Igennem organisationsudvikling formår at skabe en tryg og robust arbejdsplads for sine medarbejdere, der samtidig harmonerer med, og sikrer leverancen af kerneopgaven: Forvaltning, vedligeholdelse og rådgivning ifbm. de kommunale ejendomme, samt at understøtte en kontinuerlig udvikling af Norddjurs Kommunes viden indenfor det byggetekniske område.
  • Har erfaring med personaleledelse.
  • Har en form for byggeteknisk uddannelse, og uddannelse indenfor ledelse.
  • Kan understøtte medarbejderes bidrag til tværfaglig opgaveløsning, i samarbejde med borgere og andre afdelinger.
  • Er stabil, fleksibel og selvstændig.
  • Kan prioritere og fastholde beslutninger inden for en stram økonomi og i en politisk styret verden.
  • Er udadvendt og god til at kommunikere åbent, imødekommende og klart i både skrift og tale med borgere, kolleger, politikere og de øvre ledelseslag i organisationen.
  • Værdsætter og efterlever kommunens grundværdier: Tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab.
De primære arbejdsopgaver er:
  • Opretholde og udvikle en stor kontaktflade som spænder bredt fra daglige brugere af de mange kommunale ejendomme, andre ledelsesområder, tværgående ERFA-netværk i andre kommuner, direktionen og det politiske niveau. 
  • Personaleledelse hvor udvikling af medarbejdernes trivsel og kompetencer i samspil med udførelsen af kerneopgaven er i højsædet.
  • Understøtte din nærmeste chefs strategiske ledelse og udvikling på ejendomsområdet.
  • Udvikle og koordinere en stærk organisation til at varetage kriseindsatser indenfor ejendomsområdet.
  • Understøtte koordineringen af de mange forskelligartede kompetencer og ansvarsområder, som strækker sig vidt fra systemintegrering og håndtering, administrative opgaver, brugs- og forpagtningsaftaler på landbrugsjorder og ejendomme, samt projektering og udbud af egentlige byggetekniske opgaver.
  • Facilitere ydelsen af byggeteknisk og lovmæssig rådgivning i forbindelse med generel ejendomsadministration, og div. kommunale byggeprojekter til politiske beslutningstagere, og daglige brugere generelt.
  • Koordinere og kvalitetssikre politiske sagsfremstillinger.

I jobbet får du mu­lighed for løbende at udvikle dine kompetencer igennem traditionelle kurser og uddannelser, men også andre interne former for kompetenceudvikling, eksempelvis vidensdeling, tværfagligt arbejde og projektarbejde. Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. I Vej og Ejendom er der mulighed for flekstid, da vi vægter balancen mellem arbejdsliv og familieliv højt.

Har du spørgsmål og vil kontaktes så send en SMS til Vej- og ejendomschef Kim T. Jensen på tlf: 20 75 15 00

 

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Norddjurs Kommune, Kirkestien 1, 8961 Allingåbro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6098339

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet